
Claus Søndergaard fra Aalborg gik ned med stress og depression og endte i total opløsning. Men Vandreture, tro, psykologi og den nære familie hjalp ham på fode igen. Claus Søndergaard levede i livets overhalingsbane, indtil det sagde fuldt stop. Han fortæller han om forliset og det vendepunkt, der blev hans redning. Foredraget tager afsæt i hans bog: "Tro, stress og depression –i verdens lykkeligste land", (2017) der i foråret udkom i 2. oplag. Bogen indeholder bl.a. Claus’ personlige og hans psykologs faglige refleksioner og perspektiveringer i forhold til dét, at være ramt af stress og svær depression. I særdeleshed beskrives den komplicerede og essentielle vandring tilbage til en bæredygtig og langtidsholdbar måde at være i livet på.
Det hele starter med, at Claus Søndergaard begynder på et nyt arbejde med iværksættelse og opstart af ”Den Sikrede Institution Kompasset" for Region Nordjylland. Claus´ afsæt er store ambitioner og gåpåmod, men oplever i arbejdet med svært kriminelle børn og unge en voldsom deroute, med afsæt i stress, depression og selvmedicinering. Han kan – eller vil - ikke erkende, at han er syg. Det munder ud i et voldsomt kollaps, som han intet selv husker fra. Han indlægges i en psykose på psykiatrisk afdeling, og fra da af begynder rejsen tilbage til livet. Han får hjælp af sin leder og en psykolog, af venner og familie. Desuden henter Claus hjælp i sine værdier og i forskellige teknikker til at finde ro.

Medvirkende | Claus Søndergaard fra Aalborg |
Sted | Nørre Snede Sognehus, Rørbækvej 9C, 8766 Nørre Snede |
Pris | 25 kr. for kaffe m.m. |